- Hvor mange behandlinger skal der til?
- Får jeg bivirkninger af behandlingerne?
- Skal jeg have en henvisning fra egen læge for at komme i behandling?
- Hvad skal jeg medbringe?
- Kan jeg få tilskud fra Danmark til behandlingen?
- Dækker min sundhedsforsikring for behandlingen?
- RAB – Registreret Alternativ Behandler – hvad betyder det?
- Fører du en journal?
- Hvordan kan jeg betale?
- Har du som behandler tavshedspligt?
- Hvor kan jeg parkere?
Hvor mange behandlinger skal der til?
Antallet af behandlinger der er behov for er meget individuelt, og det kan være svært på forhånd at svare på hvor mange, der skal til. Det kan afhænge både af sygdommen/ubalancens karakter
og af hvor længe, den har stået på. Det er også forskelligt, hvor godt du reagerer
på behandlingen.
Hos børn kan det være tilstrækkeligt med få behandlinger, hvor der hos voksne ofte skal flere behandlinger til, før der er en mærkbar forandring. Til top
Får jeg bivirkninger af behandlingerne?
Der er ingen bivirkninger ved behandling med zoneterapi. Men zoneterapiens påvirkning af din krop kan betyde, at du 1-2 dage efter en behandling kan mærke fx , øget træthed, øget vandladning mv. Men det er kun udtryk for, at din krop har taget imod behandlingen og begyndt at helbrede sig selv.
Det er vigtigt at drikke godt med vand efter en behandling. Ud over at vand er sundt for kroppen, medvirker det til at få skyllet de ”affaldsstoffer” ud, som frigives under behandlingen. Til top
Skal jeg have en henvisning fra egen læge?
En lægehenvisning er IKKE nødvendig, du kan bare ringe og aftale en tid. Nogle
sundhedsforsikringer kræver dog en lægehenvisning. Til top
Hvad skal jeg medbringe?
Jeg har alt, hvad vi skal bruge, så det skal du ikke tænke på. Til top
Kan jeg få tilskud fra sygeforsikringen danmark til behandlingen?
danmark yder tilskud til zoneterapi. Tilskud gives, når behandlingen udføres af en RAB- Registreret Alternativ Behandler, og der skal være tale
om en lægelig stillet diagnose. Læs mere om tilskud her Til top.
Dækker min sundhedsforsikring for behandlingen?
De fleste private sundhedsforsikringer giver tilskud til zoneterapi. Kontakt din forsikring og hør om mulighederne. Til top
RAB – Registreret Alternativ Behandler – hvad betyder det?
RAB betyder, at jeg igennem min brancheforening Danske Terapeuter
har opnået godkendelse efter sundhedsstyrelsens bestemmelser.
Du kan desuden forvente, at jeg vedligeholder min uddannelse ved løbende at deltage i
efteruddannelse. Til top
Føres en journal?
Jeg er underlagt Persondataloven og har pligt til at føre journal. Jeg fører en journal for at
registrere dit behandlingsforløb og din krops reaktioner. Første gang du kommer hos mig skal du
underskrive en samtykkeerklæring, hvor du giver mig tilladelse til at føre og opbevare
en journal på dig. Du kan til enhver tid få din journal at se. Til top
Hvordan kan jeg betale?
Du kan betale kontant, med MobilePay eller bankoverførsel. Til top
Har du som behandler tavshedspligt?
Ja, jeg har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger om private forhold og andre fortrolige
oplysninger, som jeg får om dig som klient. Til top
Hvor kan jeg parkere?
Der er fri parkering lige uden for døren. Til top

