Lidt om mig
Jeg er født i 1965, og lige fra mine tidlige teenageår, hvor jeg første gang selv blev hjulpet med zoneterapi, har jeg haft stor interesse for alternativ behandling. I 2012 besluttede jeg mig for at forfølge min drøm om selv at blive behandler og starte min egen klinik.

Jeg er uddannet zoneterapeut på skolen Dit Alternativ i Odense, og er Registreret Alternativ Behandler (RAB), hvilket betyder, at jeg opfylder de faglige og uddannelsesmæssige krav, der giver dig mulighed for at få tilskud fra Sygeforsikringen Danmark og/eller en sundhedsforsikring.
Udover grunduddannelsen til zoneterapeut har jeg løbende videreuddannet mig indenfor meridianterapi, healing, og holistisk stressbehandling.

